Clutch er ikke ligefrem et nyt band, men er i høj grad et b and for fetichister indenfor motown, blues, garage rock, hard rock og metal, da deres stil hverken kan beskrives som den ene eller det andet, men snarere et meget liberalt cross-over mellem genrerne, hvilket for den uvidne kan lyde som et meget særpræget mix. Lad mig kort slå fast, at det på ingen måde er tilfældet.
To elementer står helt klart ud fra mængden, når man enten oplever Clutch live eller nyder dem på cd: Det er aggressivt udtryksfuldt musik med et fabelagtigt lyrisk indhold udviklet på et højt kreativt og intellektuelt plan, selvom musikken i sig selv kan virke simpel og repetitiv. Men at udnytte simple elementer og gøre det til noget avanceret og godt, er vel netop en kunst i sig selv?
Strange Cousins From the West har fået et ekstra twist med den garagede lyd, mens den øvrige stil er 100% Neil Fallon (forsanger). Clutch er et band der kan nydes ved stue-lydniveau, men som appellerer til ekstra volumen for at få Fallons udtryksfulde stil til at banke ind i dine følelser til det punkt hvor du ikke kan undlade at blive revet med. Det kan jeg i hvert fald ikke, også selvom bandets seneste optræden på Pumpehuset i November var domineret af mere end gavmildt lydtryk.
Skiven er på ingen måde nyskabende i forhold til forgængerne, men er måske lidt mere raffineret og stilfuld hvor Robot Hive og From Bealestreet to Oblivion ekspirementerede lidt mere i hjørnerne. Måske et tegn på at Neil Fallon ikke er helt så ung som tidligere, men måske også et tegn på at Neil Fallon har fundet en ro i et stort og trofast publikum, hvor bandet tidligere var endnu mere fetischist orienteret og knap så kommercielt aggressivt som i dag.
Uanset hvordan du vælger at tolke Fallons lyriske spil, kan man ikke undgå at blive betaget at hans overblik og evne til at samle politiske, videnskabelige, filosofiske og religiøse emner under en og samme hat. Det på trods af at Fallon i flere interviews tydeligt giver udtryk for at han IKKE vil blande musik og politik fordi det er dårlig stil. Så vi lader det stå til publikums egen tolkning. Li det kan jeg i hvert fald, og Clutch står om noget i top 5 af mine bands nogensinde.
Der er kun et at gøre: Køb skiven, en flaske Jack Daniels, hjem i sofaen og giv så volumen lige den tand, der godt kan gøre det lidt irriterende for naboen. Clutch er ulejligheden værd!
The post Clutch – Strange Cousins From the West appeared first on Traving.