Igennem tiden har Keith Floyd gæstet verdens afkroge og etableret sig mere som berygtet kok end nødvendigvis særlig berømt. Skandinavien har også været offer for Floyds kærlighed for mad og særligt vine. Spørgsmålet er bare om Danmark virkelig har noget at byde på?
Det danske køkken virker – særligt for en dansker – ikke særlig kultiveret, når det traditionelle danske frokostbord kommer på tale, hvilket afgjort er emnet i Hansen Gamle Familiehave. Denne restaurant, der ligger på Pile Allé ikke langt fra indgange til Zoologisk have og Revymuseet, ud- og bemærker sig ved at servere traditionelt dansk uden at være hverken prangende eller særlig fornem.
Efter fire visitter over det forgangne år, senest ved en julefrokost, er det værd at bemærke at traditionelt hjemmelavede danske retter smager og byder mere. Hansens Gamle Familiehave serverer for det store publikum, og mister derfor også en god andel af den kærlighed som maden virkelig trænger til. Den er langt fra dårlig, men læner sig op af en acceptabel kvalitet som det næsten kan forventes af noget helt traditionelt.
Sammenlignes køkkenet med tilsvarende fra f.eks. Grøften i Tivoli, er det umiddelbart værd at bemærke, at særlig ål, sild, laks og fiskefilet virker lige en tand bedre. Til gengæld skænkes øl og snaps tilsvarende afdæmpet hos Hansens med mindre man punger ud for en gavmild akvavit og en stor fad. Denne indstilling fortællinger også lidt om beværtningens ønske om at have en hyggelig og afdæmpet stemning, hvor Grøften, med den lokalitet i Tivoli, afgjort oftere byder til lidt mere festligt lag.
Hansens gamle familiehave har udover det traditionelle danske jule- og frokostbord meget andet på menuen. Stegt flæsk – naturligvis servere ad libitum – er serveret med en godkendt persillesovs, der hverken er stærk eller voldsomt fed, ligesom kartoflerne var kogte og ikke rå. Flæsken har tendens til at være en anelse på den tørstegte side uden at smage af meget. Et træk der er karakteristisk for større produktioner.
Bevæger man sig over i de øvrige retter, som f.eks. Wienerschniztel, rødspættefilet, dansk bøf og biksemad, slår Hansens bedre til med gedigne store portioner. Langt hen af vejen er det også kvantitet der udmærker det danske køkken og ikke kulinarisk finesse. De som ynder smørrebrød på f.eks. Told og Snaps vil måske udfordre min indstilling, som jeg derfor må forsvare med mit tilsvarende anstrengte forhold til smørrebrød.
Alt i alt efterlader Hansens Gamle Familiehave et godt traditionelt indtryk både på godt og ondt. Det er hverken billigt eller prangende, men man får lige præcis hvad man beder om og hverken mere eller mindre. Er du på Frederiksberg eller har du besøgt Revymuseet eller Zoologisk have, kan jeg anbefale et besøg som et afslappet og klassisk dansk indslag, hvor du savner kvanitet og ikke kvalitet.
Og husk nu.. til det danske køkken hører der øl og snaps! Lad vinen stå til en anden gang.
The post Hansens Gamle Familiehave appeared first on Traving.